Mareridt.
I morges skete det så igen, jeg vågnede op helt våd af sved, og mit hjerte det bankede derud af. Jeg havde haft mareridt igen, de kommer en gang imellem, nogle gange går der dage andre gange flere uger imellem. De handler alle om det samme, jeg er i fængsel.
Jeg har tilbragt en del tid bag murene, og i den tid har jeg også set og oplevet en masse grusomheder. For eksempel fængselsbetjente der mishandler indsatte (magtanvendelser kalder de det vidst selv), folk der begår selvmord, og voldsomme overfald. Og så har en næsten et år lang varetægts fængsling også sat en masse grimme ar på sjælen, når du er varetægtsfængslet så ved du ikke hvornår du kommer ud eller hvad der skal ske med dig, du bliver bare ved med blive stillet for en dommer hver 4 uge. hvor din fængsling bliver forlænget 4 uger og i mit tilfælde foregik det altså næsten et år. I de fleste tilfælde kan en ens advokat ikke stille ret meget op, for de danske byretter er meget indsnævret, på den måde at politianklagerne og dommere tit går op ad hinanden, deler frokoststuer og sikkert også ser hinanden i deres fritid. Hvilket gør at de meget sjældent er uenige og derfor har en forsvarsadvokat tit ikke særlig meget at skulle have sagt, hvad angår fristforlængelser.
Mine mareridt kommer ud af den blå luft, det ikke fordi jeg går og laver kriminalitet, det ikke fordi jeg har dårlig samvittighed, tror jeg er blevet traumatiseret, man hører tit om fængselsbetjente der går psykisk ned pga. af deres arbejde, men hvor er statistikkerne om de indsatte? Jeg tror ikke man kan finde en socialrådgiver hos kriminalforsorgen som kan sige at størstedelen af deres klienter ikke har taget skade af at sidde i fængsel. På den ene eller anden måde, lige meget hvor hård en negl man er så tager det hårdt på en psykisk at sidde i fængsel, og specielt isolations og varetægts fængslingerne er de mest belastende. For mit vedkommende så føler jeg nogen gange at en del af sjæl stadig er indespærret, jeg tror aldrig jeg helt vil komme over det, den uretfærdighed som man er blevet budt af retssystemet og den umenneskelige behandling man har fået af fængselsbetjentene, ja det er noget der efterlader rigtig grimme ar på ens sjæl. Og jeg er overbevist om at det er derfor at jeg har disse mareridt. Nogle gange er de slemme i den forstand, at jeg for eksempel ikke kan komme ud af fængslet eller jeg er låst inde i en celle, andre gange udspiller der sig bare nogle hverdagssituationer fra fængsels hverdagen, og er i og for sig ikke skræmmende, men det er de alligevel for man er jo i fængsel.
Jeg har i alt 5 fængsels ophold bag mig, og man sige hvad man vil, om jeg selv har været skyld idet og om jeg har fortjent det, men al den tid jeg har tilbragt bag murene føler jeg, at det er et stykke af ens liv der bliver taget fra en, og det er helt underligt at tænke tilbage, man føler lidt fængslingerne har været en lang drøm eller rettere sagt et langt mareridt.
